Kunstterapi – i naturen – giver dig mulighed for at opleve, hvordan naturen kan give dig ro og hjælpe dig med at få et overblik over dit liv her og nu.

Sessionen vil begynde med en gåtur, hvor vi indkredser dagens emne. Undervejs vil vi betragte naturen. Måske støder vi på noget, der er værd at tage udgangspunkt i. Vi vil gøre holdt et passende sted, som passer godt til dagens emne. Skoven er fyldt med spændende materialer, som vi vil benytte. Det kan være til skulptur, tegneserie eller et andet kreativt udtryk, der passer til dagens emne.

I naturen er det lettere at bruge vores sanser og finde den ro, der kan være svær at finde. Hjernen falder til ro. Kroppens ressourcer bliver aktiveret. Processen er allerede godt i gang.

Nyere forskning bekræfter, at naturen har en meget gavnlig effekt på vores nervesystem. Se f.eks. Lægens Bord, hvor de besøger Thomas Lasse Edlev, naturterapeut. Læs evt min opgave om Kunstterapi i Naturen.

Hvis du har et særligt område, du kunne tænke dig at have terapi i, kommer jeg gerne. Men ellers er jeg kendt i og omkring Billund, som har mange muligheder i byen og lige udenfor.